Mattel Games

Skip-Bo kortspil

Tilbudspris 89,00  DKK Regulær pris 119,95  DKK
Ikke på lager
1-3 hverdage
Varenummer
967-1105

Det klassiske kortspil fra skaberne af det populære UNO kortspil. Det er et rigtig sjovt spil og især for voksne og større børn. Et godt spil at spille sammen med sine børn, som gerne vil udfordres lidt. Vi har også selv brugt spillet i sommerhuset med venner og her har vi spillet i hold og så bliver det rigtig strategisk.

I Skip-Bo gælder om at bruge sine evner og strategi til at bygge bunker af kortene, som skal ligge i rækkefølge fra 1-12. Den spiller, der først får brugt alle kortene i sin grundbunke på bordet, vinder spillet.

Bland kortene og giv hver spiller det passende antal kort, som er vist i skemaet på spillereglerne. Kortene lægges med bagsiden opad og udgør din egen bunke. Vend det øverste kort i din egen bunke og lad det ligge øverst i bunken med forsiden opad. Resten af kortene lægges med bagsiden opad i midten af spilleområdet. Det er den lukkede bunke.

For at vinde spillet skal du forsøge at komme af med alle kortene i din egen bunke på bordet foran dig. Når spillet er i gang, så laves der op til 4 byggebunker på bordet foran spillerne. Det er bunker, som alle spillere kan bruge. Når spillet er i gang, kan hver spiller lave op til 4 afkastbunker foran sig til de kort, som man ikke kan ligge ud i byggebunkerne. Spillerne må kun bruge sine egne afkastbunker.

Når spillet skal starte, så er det den yngste spiller, som starter. Hver spiller skal gøre følgende ting i den nævnte rækkefølge, når det er spillerens tur:

  1. Træk fra den lukkede bunke, indtil man har 5 kort på hånden. I starten af hver tur skal man trække, så man har 5 kort på hånden.
  2. Læg kort i byggebunkerne fra din hånd, afkastbunkerne og din egen bunke, hvis du kan.
  3. Når du har lagt alle de kort fra din egen bunke eller hånd, du kan, skal du slutte din tur med at lægge et kort fra din hånd i en af de fire afkastbunker foran dig. Turen går nu videre til næste spiller.

Find yderligere information omkring spillet i spillereglerne.

For 2-6 deltagere

Fra 7 år

Specifikationer
Leveringstid1-3 hverdage
MærkeMattel Games